Undskyld, vi kunne ikke finde en engelsk titel til denne udstilling…

Kristian Bust & Hugo Hopping

13.1.2012 - 30.1.2012

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Fernisering: 13.1.2012 kl. 17-21

En udstilling med Kristian Bust og Hugo Hopping organiseret og arrangeret af THE WINTER OFFICE.

Undskyld, vi kunne ikke finde en engelsk titel til denne udstilling…. er titlen på udstillingen i TOVES GALLERI med værker af Kristian Bust og Hugo Hopping. Begge kunstnere bor i København, og det er første gang de to kunstnere udstiller sammen.

Udstillingen er dels et åbent brev til København, og dels en sang der hylder det lokale. De to kunstnere fra Nørrebro undersøger, gennem deres respektive arbejder, lokaliteten, lige såvel som den lokale subjektivitet i København gennem forskellige medier der varierer fra fotografi og tegning til skulptur.

Fortællinger, hverdagssysler, iagttagelser og registreringer af tid, rum og byliv, omsættes til værker, og er en subjektiv dokumentation af København, og et stille bidrag til byen.

Udlandsrelationer, -rejser, -eksponering og internationalisering er ofte ”udgangspunktet” for fremstillingen af værker. Titlen, Undskyld, vi kunne ikke finde en engelsk titel til denne udstilling…. er ikke blot en erkendelse af at være en del af denne realitet. Den er også et udtryk for dilemmaerne, paradokserne, og ikke mindst for, hvad der (måske) savnes, nedprioriteres eller blot glemmes, i forhold til relationen mellem kunstner, værker og projekter, med København som kreativt omdrejningspunkt.

København – en by, – en inspiration, – en infrastruktur og – et hjem, er blandt de personlige forhold til byen, der skildres i de forskellige værker, i forsøget på at åbne op for lokal eksponering, eller endnu bedre, at skabe dialog værkerne, byen, kunstnerne og det lokale imellem.

Derfor vil vi også gerne invitere alle til at besøge os i TOVES GALLERI på Vesterbro til åbningen fredag den 13. Januar 2012 og frem til mandag den 30. januar 2012. Begge kunstnere vil være tilstede og arbejde i udstillingen gennem hele udstillingsperioden.

 

Kristian Bust:
Kristians arbejder involverer en blanding af forskellige medier, oftest koncentreret omkring fotografi og skulptur. Kristian søger i sine værker at skildre sine nære omgivelser på en humoristisk, tragisk og smuk måde. Kristian Bust er uddannet fra Glasgow School of Art i 2005. Han bor og arbejder i København.

Hugo Hopping:
Hugos arbejder er optaget af subjektive fortællinger ofte med åbenlyse referencer til popkultur og sociale medier. Ligeledes finder man i hans værker, en gennemgående interesse for betydningen og spændingen mellem det glemte, det oversete, og det fuldstændigt umiddelbare.
Hugo Hopping er uddannet fra California Institute of the Arts i 2005. Han bor og arbejder i København.

THE WINTER OFFICE er en kreativ arbejdsgruppe i København der nedsætter samarbejdsgrupper i forbindelse med kunst- og arkitekturprojekter samt kuratoriske initiativer. THE WINTER OFFICE arbejder ud fra en kreativ strategi i krydsfeltet mellem kunst, design og arkitektur.

For mere information http://thewinteroffice.net/ og vores blog http://forum.thewinteroffice.net/

 

Kristian Bust: Tiger, blandede materialer, 125 x 40 x 40 cm

Kristian Bust: Money for Nothing, blandede materialer, 32 x 32 cm + 15 x 20 cm

Kristian Bust: Rød løg pose, indrammet farveprint, 30 x 40 cm

Kristian Bust: Candy floss, indrammet farveprint, 7 x 9 cm

Hugo Hopping: Lyset i IKEA kataloger 2005 - 2006, 1 af 4, sandwichpapir og træ, 30 x 40 cm

Hugo Hopping: Lyset i IKEA kataloger 2011 - 2012, 1 af 4, sandwichpapir og træ, 30 x 40 cm

Hugo Hopping: Luthers venstre hånd (Jagtvej 69, Nørrebro), 1 af 4, digital fotokollage, 34 x 25,5 cm

Hugo Hopping: Dødsmasker (Glentevej, Nørrebro), 1af 4, digital fotokollage, 34 x 20 cm

Hugo Hopping: Hvorfor er du forfatter?, 7 stk. sort/hvid print på papir, 42 x 30 cm

Hugo Hopping: Hvorfor er du forfatter?, 7 stk. sort/hvid print på papir, 42 x 30 cm