TOVES udgiver romanen Sisimka

af Sigrún Gudbrandsdóttir

22.10.2015

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Reception 22.10.2015 kl. 16-20

Værelse 601, First Hotel G & Suites
Gyldenløvsgade 19 - 1600 København V

Oplæsninger 17:30, 18:30, 19:30

“Insektet var på størrelse med en lille hund. Det balancerede forsigtigt ned ad hendes arm, og for hvert skridt sank dets fødder ned i huden, der forventningsfuldt trak sig sammen. Snablen undersøgte hendes hage og læber, før den trådte op på ansigtet, små smagende kys, videre, til den standsede ved øjenlågene. Hunmyggen mærkede på den tynde hud, øjnenes hurtige bevægelser under. Det var, som om den ventede på, at hun skulle give den lov.”

Med debutromanen SISIMKA har Sigrún Gudbrandsdóttir opdateret den filosofiske og samfundsreflekterende sci-fi roman til et nutidigt format. Her opridses de foruroligende kulisser af et samfund, der udgrænser dem det ikke vil kendes ved. Personerne i romanen bebor uforudsigelige og diskriminerende arkitekturer, som griber overskridende ind i deres liv, og deres kønsdrift invaderes af overdimensionerede myg og kvinder på ampuller.

Som en materialisering af sci-fi genrens blik fra fremtiden, udkommer romanen i første oplag som en antikvarisk paperback. Den bog, man køber, er læst og brugt, måske med understregninger eller noter fra den tidligere læser.

Bogen kan bestilles på antikvariat.net eller købes hos:

Mandøes Antikvariat
Nansensgade 43, kld.mf.
DK-1366 København K

Clemens Antikvariat
Tordenskjoldsgade 59
DK – 8200 Århus N

Antikvariat Pilegaard
Algade 63-65
DK-9000 Aalborg

 

“Den fineste excentriske splinternyhed (…) Sigrún Gudbrandsdóttirs debutroman Sisimka (…). Det er en hårdt og kantet skåret roman – klart en af årets bedste debuter – med de få originale twists, endelig ikke for mange, der giver en science fiction roman karakter.(…) Det er akkurat lige så truende uhyggeligt og fascinerende mærkeligt, som det efter reglerne skal være, når denne den mest virkelige af alle genrer praktiseres perfektest”
Anmeldelse af Lars Bukdahl – Weekendavisen – 30.10.2015

“… vacker och knasig, obegriplig och undflyende (…) skrivet i en stil som närs
av kontraster. (…) Kanske en av årets mest märkliga utgivelser.”
Anmeldelse af Bernur – 22.10.2015

“Poetisk sci-fi-debutroman af Sigrún Gudbrandsdóttir (…) Denne sært uhyggelige, følsomme og drilsk tids-ubestemmelige fortælling. (…) Lader man sig indfange af fantasien, hvirvles man gennem en letfortalt, legende og lyrisk labyrint (…) sender én over i en tidløs sfære.
Anmeldelse af Merete Reinholdt – Berlingske – 20.11.2015