Hvad har litteratur og storshopping med hinanden at gøre?

21.9.2010

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

kl. 19.00 - 22.00

Denne aften vil vi på traditionel kunstnerisk vis undersøge omgivelser for vores workout space.

Hvorfor ser den lokale indkøbsarkade ud som den gør, hvad har den med Tove Ditlevsens digte at gøre og hvorfor ligger der et indspist kunstnerdrevet udstillingssted midt i det hele?

Stifter og direktør Kathrine Heiberg fra centerudviklingsfirmaet ReTeam fortæller om tankerne bag shoppingarkaden Toves Galleri og giver en praktisk indføring i hvordan firmaet arbejder med udviklingen af nye indkøbscentre.

Over for dette fortæller billedkunstneren Pind om ideen bag det nye udstillingssted TOVES GALLERI og hvorfor det er interessant for samtidskunsten at befinde sig midt i den konkursramte arkade.

Til sidst beretter forfatter og billedkunstner Tomas Lagermann Lundme om Tove Ditlevsen og læser en tekst op som han skrev i forbindelse med mindearrangement for forfatterindens 30 års dødsdag.

Arrangør: Pind

 

Gæster: CEO Kathrine Heiberg fra ReTeam samt billedkunstner og forfatter Tomas Lagermand Lundme

Arrangementet er gratis og alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendigt.

 

Foto: Martin Slottemo Lyngstad