ALEF

Pind, Christian Jeppsson, Honza Hoeck, Jacob Jessen & Marie Kølbæk Iversen

24.9.2010

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Fernisering: 24.9.2010 kl. 16–20

Arrangeret af Marie Kølbæk Iversen og Jacob Jessen

Den tredje udstilling på Toves Galleri, Vesterbro ConTemporary Workout Space, Alef, tager afsæt i J.L. Borges novelle af samme navn (se udsnit nedenfor). Med en opsætning af galleriets gamle og nye værker undersøger udstillingen Alef brydningsfeltet mellem rum, repræsentation og perception.

“Jeg lukkede øjnene, åbnede dem på ny. Da så jeg aleffen. Nu kommer jeg til den uforklarlige del af min beretning; her starter min fortvivlelse som forfatter. Ethvert sprog er et alfabet af symboler, hvis anvendelse forudsætter en fortid som samtalepartnerne deler; hvordan skal jeg formidle den grænseløse Alef til andre når min hukommelse knap kan rumme den? Det er umuligt bare tilnærmelsesvis at optælle et uendeligt antal ting.
I det gigantiske øjeblik så jeg millioner af handlinger; men ingen af dem forbavsede mig så meget som den kendsgerning, at de alle befandt sig i samme punkt uden at ligge oven på hinanden eller være gennemsigtige. Det mine øjne så, skete simultant: det, jeg skriver, er succesivt, fordi sproget er det. Men noget af det har jeg dog holdt fast ved. På den nederste del af trappen, mod højre, så jeg en lille, changerende sfære, hvis strålekrans var nærmest uudholdelig. Først troede jeg at den drejede rundt; men snart forstod jeg, at denne bevægelse var en illusion skabt af de svimlende syner, den indeholdt. Aleffens diameter har vel været to eller tre centimeter, men hele kosmos var i den, uden formindskelse. Hver ting (spejlets måne eksempelvis) var en ubegrænset mængde af ting, fordi jeg så den klart fra alle universets punkter. Jeg så det myldrende hav, jeg så daggry og aften, jeg så Amerikas folkemængder, jeg så et sølvskinnende edderkoppespind midt i en sort pyramide, jeg så en bombet labyrint (London), jeg så en endeløs række øjne tælle sig i  mig som i et spejl, jeg så alle planetens spejle og ingen af dem afspejlede mig, jeg så i en patio i Calle Soler de samme fliser, som jeg tredive år tidligere havde set i en entré til et hus på Fray Bentos, jeg så drueklaser, sne, tobak, metalårer, vanddamp, jeg så konvekse ækvatorialørkner og hvert eneste sandskorn deri, jeg så i Inverness en kvinde, jeg ikke vil glemme, jeg så den voldsomme hårpragt, den ranke krop, jeg så en kræftknude i brystet, jeg så en cirkel bar jord på en sti hvor der før var et træ, jeg så en ejendom i Androgue, et ekemplar af den engelske Plinius, jeg så samtidig hvert bogstav på hver side (som dreng plejede det at undre mig, at bogstaverne i en lukket bog ikke blandede sig og for vild i  nattens løb), jeg så natten og dagen på samme tid, jeg så en solnedgang i Querétaro, som syntes at genspejle en rose i Bengalen, jeg så mit sovekammer uden nogen i, så i et studerekammer i Alkmaar en globus imellem to spejle, som mangfoldiggjorde den i det uenedelige, jeg så Heste med hvirvlende Man, på en strand i det kaspiske hav, ved daggry, jeg så den fine knoglebygning i en hånd, jeg så de overlevende fra et slag, som sendte postkort, jeg så i en montre i Mirzapur et sæt spanske spillekort, jeg så de skæve skygger af nogle bregner på gulvet i et drivhus, jeg så tigre, blodpropper, bisoner, højvande og hære, jeg så alle myrer i hele verden, jeg så et persisk astrolabium, jeg så i en skrivebordsskuffe (og skriften fik mig til at skælve) nogle obskøne breve, utrolige, præcise, som Beatriz havde skrevet til Carlos Argentino, jeg så et tilbedt monument i chacarita, jeg så de forfærdende rester af det, som så yndigt havde været Beatriz Viterbo, jeg så mit mørke blod cirkulere, jeg så kærlighedens indviklede maskineri og dødens modifikation, jeg så Aleffen fra alle punkter, jeg så i Aleffen jorden og i jorden endnu engang Aleffen og i Aleffen jorden, jeg så mit ansigt og mine indvolde, jeg så dit ansigt og følte mig svimmel og græd, fordi mine øjne havde set denne hemmelige og formodede genstand, hvis navn menneskene har taget, men som intet menneske har set: det ufattelige univers.”

(Citat fra Jorge Luis Borges: Alef, offentliggjort første gang i “Les temps modernes”, 1957)

 

Installation view

Pind: Levitating Alien Isolation Hat, wrapped. 1640 x 640 x 700 mm. Bobleplast, brun pakketape, bølgepap, akryl glas, egetræsparket, spejl, ledning. 2007/2010

Jacob Jessen: Untitled (float), included, 1246 x 1946 x 22 mm, SGG climaplus ultraenergi glas, 2010
Marie Kølbæk Iversen: Mirror: Untitled (float), inclusive. Variable mål. To projektorer, et kamera, en magic arm, kabler, Jacob Jessens kunstværk Untitled (float), 2010

Christian Jeppsson: Facsimile. Variable mål. MDF, spånplade, laminat, te, olie, kaffe, maling. 2010

Christian Jeppsson/Jorge Luis Borges: Nybble on El Aleph, extended. 200 x 140 x 150 mm. Jesmonite, polyurethan skum/bog. 2010/2010

Honza Hoeck: Uden titel, seemingly wrapped. 63 x63 cm. Akryl på bobleplast. 2007